Bæredygtige mennesker

Det er tre år siden, jeg afleverede mit speciale og blev hjemmegående. Det har været tre krævende år, men også tre meget meningsfulde år. Faktisk har jeg aldrig lavet noget, der giver mere mening end at være sammen med mine børn.

Men det er ikke altid, at den glæde og mening, jeg oplever, bliver forstået, når jeg bevæger mig uden for de kredse af hjemmepassende forældre, jeg færdes i til daglig. For uden for de kredse er jeg et menneske, der ikke har et arbejde. Et menneske, der lige nu ikke bruger sin lange uddannelse, der derfor – i nogens øjne – mister værdi for hver dag, der går.

Mødet med majoriteten, der ikke har valgt at indrette deres liv som mig, har fået mig til at tænke over, hvordan arbejde efter manges mening er afgørende for vores identitet. Nogle gange er det nærmest, som om vores værdi som mennesker afhænger af, at vi arbejder. At vi bidrager til væksten i vores forbrugersamfund. At vi holder hjulene i gang. At vi hele tiden er på (arbejde) – også, når vi egentlig skulle holde fri med vores børn.

Det går imod, hvad jeg forsøger at give videre til de børn, jeg nu bruger al min tid med. Jeg prøver at give dem en følelse af, at de har værdi i sig selv. Fordi de er til.

Er det ikke meningen med det hele; at vi føler os værdifulde, fordi vi er? At vi er sammen med dem, vi elsker, og at vi føler os elskede? At vi føler, at vores liv giver mening?

Når vi har den følelse indeni, så kan vi skabe, udrette og vækste. Hvis det er det, vi vil. Så er vi bæredygtige mennesker, som jeg ser det. Og sådan nogle mennesker håber jeg, vi får mange af i vores bæredygtige samfund. Lige der midt i vasketøjet sidder i hvert fald et.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *