Bevidst forbruger

Jeg har købt de første nye ting i år. Inden april havde jeg udelukkende brugt penge på oplevelser og så allerede budgetterede ting.

Det er ikke, fordi jeg har et decideret købestop. Det har jeg ikke brug for. Jeg køber ikke rigtig ret mange ting. Og hvis vi en sjælden gang mangler noget, kigger vi altid efter dem brugt, inden vi køber nyt.

Nogle vil måske tænke, at det er lige lovligt drastisk at leve sådan. At det er surt ikke at kunne forkæle sig selv med nye ting eller mærkeligt at skulle overtage andres. Måske synes nogle endda, at det er synd for vores børn, at de ikke får nyt legetøj særlig ofte eksempelvis. Sådan kan nogle af vores ældre familiemedlemmer i hvert fald godt have det. Men det føles ikke drastisk, ekstremt eller surt. Det føles faktisk ret tilfredsstillende, synes jeg.

For hver gang vi har købt noget brugt frem for noget nyt, så ved jeg, at vi har sparet naturen for den CO2-udledning, det kræver at fremstille nye ting – og for at transportere dem. Vi har sparet den for de råstoffer, der bliver brugt, og for den energi, produktionen kræver. Mine børn (i hvert fald det ældste på fem år) ved også, at vi passer på jorden på den måde.

Og netop det at undlade at købe nye ting og sager er en af de nemmeste måder, vi som individer kan ændre vores aftryk på planeten. Hver dansker udleder ifølge den grønne tænketank Concito 17 tons CO2 om året, hvoraf vores køb af ting står for 4,5 tons af dem.
Når du køber genbrugsting, bliver de ikke talt med i dit CO2-regnskab.

Og hvorfor er det egentlig, vi føler behov for at købe en masse?

Fordi det føles godt i øjeblikket? Fordi reklamer, magasiner og Instagram lokker med tilbud og billeder af, hvordan vores perfekte liv kan se ud? Fordi politikerne igen og igen taler om nødvendigheden af forbrug og vækst? Fordi vi i vores fortravlede liv ofte forsøger at bedøve os selv med søde sager, med sociale medier, med tv-serier og med forbrug?

Jeg siger ikke, at det altid er det, vi gør, men jo længere tid jeg har haft dette bæredygtige hjemmeliv, jo mindre kan jeg huske, hvorfor jeg engang købte nye ting med jævne mellemrum. Nogle vil kunne argumentere, at det er, fordi jeg nu ikke har pengene til det, men for mig handler det mere om, at jeg hverken føler behovet eller har lyst til at bidrage til at nedbryde jorden.

Men nu og da er der noget, vi mangler, som vi har svært ved at finde brugt, eller som vi vælger at købe fra nyt. Det er fx de sko, min datter her har på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *