Hvad skaber en folkelig klimabevægelse?

Rimelig seje bedsteforældre foran Christiansborg i dag. Jeg håber, at mine børns bedsteforældre også vil tænke mere over, hvordan de efterlader en sund jord til deres børnebørn.

Det har fået mig til at spekulere mere over, hvad der skal til for at rykke størstedelen af en befolkning mod en mere klimavenlig livsstil.

Er det økonomisk gevinst (som fx en klimacheck, der går ud på, at jo mere klimavenligt du lever, jo større check får du)? En viden om, at vores børn eller børnebørns eksistensgrundlag er truet? Afgifter på eksempelvis kød og flyrejser?

Hvad tror I, der skaber en folkelig klimabevægelse, som er så kraftfuld, at den ikke kan ignoreres?

Hvis det er en udfordring, der motiverer dig, eller nogen du kender, så har Alternativet søsat Klimaudfordringen. Den løber fra i morgen og frem til 22. november og går ud på at halvere dit CO2-aftryk på tre uger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *