Hvorfor ikke gentænke vores samfund?

Den ligger lige foran os. Den grønne omstilling. Og den haster, siger eksperterne igen og igen, uden der tilsyneladende bliver lavet gennemgribende ændringer fra politisk side. I hvert fald ikke nogle, der træder i kraft før omkring 2030.

Men omstillingen kommer. Det skal den, hvis vi skal overleve. Det lyder voldsomt og nærmest overdrevet, men det tror jeg desværre også, at virkeligheden kan blive for vores børn og børnebørn. Også, selv om jeg forsøger at være optimistisk. Det er ikke altid, det lykkes.

Men så er det, jeg overvejer: Når nu vi alligevel skal gentænke vores måde at leve på for at redde menneskeheden fra klimaforandringerne, hvorfor så ikke gentænke vores samfund i det hele taget?

Vi ser i disse år, hvordan flere og flere er under pres. Vi bliver syge, deprimerede, angste. Stress er en folkesygdom, der koster vores samfund 29 milliarder hvert år. Vi savner vores børn. Vores børn savner os. Vi skal arbejde mere, fordi samfundet skal vækste. Alt skal vækste. Helst hele tiden. Børnene skal også. De skal være i skole længere, testes tidligere, lære mere og hurtigere og være klar til at skabe mere vækst. Det bliver de også syge af.

Så hvorfor ikke sætte noget andet i stedet, når nu vi alligevel skal omstille os?

Det er allerede uundgåeligt, at vi skal sætte vores forbrug ned. Og når nu vi så heller ikke skal spare sammen til at kunne flyve til Thailand i år og til Cuba næste år, fordi det koster for meget i CO2-regnskabet, hvorfor så arbejde så meget for at tjene penge? Hvorfor ikke i stedet arbejde mindre og bruge mere tid med vores familier?

Vi kunne fx stille os selv og hinanden disse spørgsmål, når nu vi skal skabe vores nye tilværelse:

Hvad vil vi gerne med vores samfund?
Hvad giver vores liv værdi?
Hvordan vil vi bruge vores tid?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *