Jeg er en rød klud foran dit ansigt

Er du ikke bare pylret og overbeskyttende?

Er du ikke bare hellig, fanatisk og for meget?

Når man som jeg vælger at have en hverdag, der er forskellig fra mange andres, så er der også mange, der har en holdning til den livsstil. Også familie, venner og gamle kollegaer. Jeg har ikke hørt alle ordene direkte, men jeg er af og til blevet mødt med det underliggende budskab, at jeg var disse ting: i forhold til mine klimabekymringer og valg på baggrund af disse og i forhold til at holde mine børn hjemme.

Og på mange måder er jeg den lidt irriterende type, som du vil kunne få dårlig samvittighed sammen med. Ikke, fordi jeg siger, hvad du skal gøre anderledes, men fordi jeg allerede gør det anderledes og derfor viser dig, at du også kan. Jeg er eksemplet lige foran dig, der minder dig om det, du ikke får gjort, men som du måske gerne vil gøre. Jeg er den, der ikke spiser kød, der ikke flyver og ikke forbruger ret meget. Jeg er den, der samler skrald, jeg er den, der går til klimamarch. Og jeg er den, der er sammen med mine børn 24/7, og som ikke har brug for, at de bliver passet. Som vikler dem, som sover med dem og som ammer i længere tid end gennemsnittet.

Så på en eller anden måde er jeg – ved at følge min mavefornemmelse og mine værdier – også blevet en rød klud lige foran dit ansigt. Og nogle vil mene, at jeg selv har stillet mig i skudlinjen og må forvente at få kritik.

Det er egentlig ret angstprovokerende for en som mig, der bliver påvirket af stemninger, andres humør og som kan vende og dreje ting i mit hoved i timevis.

Men det er også godt. For det giver mig muligheden for hele tiden at mærke, hvad der er vigtigt for mig. Og stå ved mig selv. Også, selv om det til tider kan føles ensomt. For det vil tage for meget af min energi at stå i skudlinjen, hvis det, jeg står på mål for, ikke betyder meget for mig.

Så jeg tænker en del over, hvordan jeg kan møde andre fra et sårbart og ærligt sted i mig. Et sted, hvor jeg ikke gemmer det væk, der er vigtigt for mig, men hvor jeg deler mine bekymringer, udfordringer og glæder – også, selv om de måske kan vække en uro eller endda en provokation i dem, der sidder over for mig. Som min familie. Eller som jer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *