Produkter af en præstationskultur

Da jeg var yngre, havde jeg af og til en følelse af at overleve, men ikke at leve. Som om der var kasser, jeg skulle passe ned i, men som ikke passede til mig. Jeg skulle have en uddannelse, jeg skulle arbejde en masse og klare mig selv. Jeg skulle helst også være på en bestemt måde.

Så jeg arbejdede, jeg tog en lang uddannelse, og jeg knoklede for at passe i rammen. Jeg var god til at overleve. Udadtil. Men der opstod en splittelse i mig, der fik mig til at ønske, at jeg havde to sideløbende liv: et, hvor jeg gjorde det, jeg følte, der blev forventet af mig (fra kulturen omkring mig), og et, hvor jeg var helt fri til selv at vælge og bare være. Den splittelse gjorde, at jeg ikke var specielt glad.

Jeg troede, det var mig, der var noget galt med. At jeg skulle ændre mig. At jeg bare skulle tage mig sammen. Men efterhånden gik det op for mig, at mange andre gik rundt med lignende følelser.

Og jeg så, at nogle af de kasser, jeg følte, jeg skulle passe ned i, stammede fra måden, jeg var blevet mødt – eller snarere ikke mødt – af voksne i min barndom.

De voksne var – som jeg – et produkt af den kultur, vi lever i. En kultur, hvor deres følelser og behov ikke blev anerkendt. Hvor alt det målbare uden for dem blev ophøjet og tillagt så stor værdi, at uddannelse og arbejde vejede tungt, mens det værdifulde i at være menneske ikke gjorde.

Jo mere jeg giver slip på den kultur, jo større overensstemmelse er der mellem mine værdier og den måde, jeg lever.

Jeg har brugt mange år på at leve op til noget uden for mig selv. Derfor er det vigtigt for mig, at mine børn oplever en anden indre og ydre frihed – en bæredygtighed. Tænk, hvis mennesker i vores kultur helt fra barnsben lærte, at det er okay at føle og være, som de er. At de har værdi i sig selv. At deres behov har.

Så kunne det være, at der ikke var så mange mennesker, der gik ned med stress og depression. At så mange ikke følte, at deres liv var et hamsterhjul, som de selv blev slynget rundt i.

Vi er ved at forstå, at det ikke er holdbart. I det bæredygtige samfund, som kommer, har vi forstået det. Vi har indrettet os på en måde, hvor mennesker lever i overensstemmelse med deres værdier og med deres hjem – jorden. Simpelthen, fordi alt andet ikke er bæredygtigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *