Klima-ensom

Der er noget ved julen, der for mig bringer en snert af ensomhed med sig. Jeg er vant til at sidde til familiesammenkomster og være den eneste, der ikke spiser kød. Være hende, der har taget et atypisk valg om at passe sine børn hjemme – hende, som desuden også forsøger at møde børn på deres præmisser. Hende, der – som næsten den eneste i de kredse – bekymrer sig om klimaet. Men i julen er det, som om jeg føler mig lidt ekstra alene. Fordi denne højtid for vores familier – som for så mange andres – er centreret omkring et juletræ, der ikke kan have alle pakkerne under sig, fordi der er så mange. Og omkring et julemåltid bestående af flere slags kød og måske en enkelt salat. Omkring en pakkeleg med – lad os sige – 30 mere eller mindre ligegyldige gaver købt i Tiger eller Søstrene Grene.

Så jeg kan af og til få en følelse af at sidde lidt ved siden af. Det er ikke, fordi jeg ikke hygger mig. Det gør jeg som regel. Men det er, fordi jeg – midt i den pakkeleg – også tænker på det vanvittige overforbrug, vi har her i vores del af verden. Eller fordi jeg lægger mærke til de sorte sække med gavepapir, der bliver båret ud efter gaveorgiet, hvor 15-20 mennesker har åbnet adskillige gaver hver. Hvis man som mig ikke har meldt sig ud af det ræs (jeg får dog stadig gaver af mine børn og mine forældre).

På skrift ser det næsten lidt sølle ud. Som om min klimabekymring æder mig op og gør mig ulykkelig. En del af mig får lyst til slet ikke at udgive dette indlæg. Men min pointe er ikke, at alt er elendighed for mig, eller at jeg synes, at alle andre er nogle store klimasvin. Klima fylder meget for mig, fordi jeg i min dagligdag forsøger at implementere ting, der mindsker mit CO2-aftryk. Det er blevet en del af det, jeg gør. Men jeg føler ikke afsavn på grund af de anderledes valg, jeg træffer. Eller at jeg går glip af noget. Jeg føler glæde og stolthed over at følge min mavefornemmelse og handle ud fra mine værdier. Men det kan stadig være svært og sårbart i situationer, hvor andre kan opfatte mine valg og min livsstil som en kritik af deres.

3 tanker om “Klima-ensom

  1. Jeg har den samme oplevelse og er super glad for at se nogen sætte ord på det…
    Jeg er dog af den opfattelse at andre omkring mig, gerne må få lidt samvittighedskvaler…
    – da det måske kan påvirke at flere, begynder at tænke over deres aftryk på verden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *