Om ansvarligt forældreskab – og en langfinger til vores vækstglade system

Hvad er ansvarligt forældreskab?

Det spørgsmål har jeg reflekteret over de seneste par dage, efter jeg læste en artikel om et nyt speciale kaldet ”Disciplineringen af forældre”. Specialet, der undersøger årsagerne til forældres valg af pasningsordning for deres 0-2-årige børn, er skrevet af Cassandra James’, cand.soc. i Uddannelsesvidenskab fra DPU.

I specialet viser Cassandra James, hvordan politikerne italesætter, at det er ansvarligt forældreskab at sende sine børn i institution, fordi pædagogerne kan stimulere børnene og sikre deres læring (bedre end forældrene). Hun viser også, at den ‘disciplinering’ påvirker forældre til at tvivle på deres egne evner til at kunne hjælpe barnet i dets udvikling, og de derfor også får sværere ved at se de alternativer, der findes til institution. Med andre ord gør den politiske diskurs, at forældrene overtager samme syn på forældreskabet og institutionalisering og derfor har sværere ved fx at vælge hjemmepasning til. Også, selv om de interviewede forældre i specialet er klar over de udfordringer, der er i institutionerne, såsom fx for få voksne til for mange børn.

Cassandra James viser også, hvordan politikernes måde at tale om vigtigheden af institution ikke tager udgangspunkt i forskning og viden om små børns udvikling og behov for en tryg tilknytning til deres primære omsorgspersoner, men i stedet bunder i ønsket om at skabe en så stor arbejdsstyrke som muligt. En arbejdsstyrke, som kan generere vækst.

Jeg har – undskyld mig – lyst til at stikke vores vækstglade system en langfinger! Ikke så det kan tage hele hånden, men fordi jeg synes, at det er på tide, at vi sætter noget andet i stedet. Det bæredygtige samfund, som jeg hele tiden skriver om. Der, hvor der er plads til at være mennesker – små som store – der, hvor vi ikke kører os selv ned, bliver syge eller deprimerede. Der, hvor vores børn ikke bliver det (på trods af, at de primært er blevet stimuleret af professionelle og ikke os mellem kl. 7 og 15 alle hverdage). Der, hvor vi tager forskning (både inden for børneområdet og i forhold til klima) seriøst, og hvor vi forældre læner os op ad både den og vores intuition, der ansporer os til at holde børnene tæt på os. Og hvor vi godt kan vælge anderledes end flertallet uden at være ‘uansvarlige’.

Er det virkelig politikerne, der skal fortælle os, hvad ansvarligt forældreskab er? Og er det ansvarligt blindt at følge trop og altid gøre, hvad normen foreskriver?

Mit klare svar er nej. Hvad tænker I?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *