Vi bliver nødt til at tale om det

For et par uger siden ringede min bror. Han følte sig bekymret. Klimadeprimeret. Kun få af hans venner går op i klimaproblemerne. Vores familie gør heller ikke. Han tænkte, at jeg havde den samme frustration i forhold til den mangel på handling, der desværre kendetegner nogle af vores bekendte, landsmænd, politikere og mange andre i verden.

Jeg har i lang tid sendt ham artikler. Jeg har anbefalet ham podcasts. Dokumentarer. Nu føler han også magtesløsheden, og det giver mig skyldfølelse. Jeg ønsker ham alt godt i livet, og nu har jeg været med til at skyde hans boble af lykkelig uvidenhed i stykker. Han forsikrede mig om, at han selv havde været med til at lave hul i den ved at opsøge viden om emnet. Og for første gang følte jeg, at jeg kunne tale helt åbent med ham om, hvad klimaforandringerne gør ved mig. Jeg kunne sige, at jeg kan føle mig meget alene med mine tanker.

Efterfølgende har jeg tænkt over vores samtale. For selv om jeg har sendt min bror forskellige nyheder om klimaet, så har jeg aldrig sendt ham alt det, jeg læste og hørte. Ligesom jeg har undladt at fortælle mange andre om de bekymringer, jeg har. Men hvorfor egentlig? Fordi jeg ikke vil være for meget? For fanatisk? Eller fordi jeg ikke føler, at jeg kan tillade mig at snakke med dem om, hvordan vores – og deres – måde at leve på ødelægger jorden?

Men der er sket en forandring i mig. Jeg er nået til et punkt, hvor jeg føler, at jeg bliver nødt til at tale om de her ting. Også med de mennesker, der betyder noget for mig, og hvor det føles mere sårbart, fordi de lever meget anderledes, end vi gør. Min motivation for at ville tale om det er ikke at gøre dem forkerte, men fordi jeg tror, at alle vi, der er bekymrede, og som forsøger at handle mere klimavenligt, må gå foran og dele de her ting. Ikke ved at angribe de, der spiser kød hver dag og flyver på ferie fire gange om året, men fx ved at fortælle, at vi er frygter for vores børns fremtid. Eller ved, at vi fortæller, hvad vi gør, så det måske vil sætte noget i gang i dem. For vi har ikke tid til andet. Som FN’s klimapanel understregede i sidste uge, så skal vi gøre noget nu. Det betyder, at vi også må være mere direkte i vores tale.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *